Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

fredag den 1. maj 2015

Så kom de til verden....

Så brugte vi morgenen og lidt af formiddagen på en dejlig let og ukompliceret hvalpefødsel.

Ketchup har sovet godt det meste af natten og kl. 04.30 vækkede hun mig for at komme ud og tisse. Herfra gik det stærkt. Ind i føde bassinet og puste og grave og rumsterer lidt og kl. 06.30 blev den første hvalp født en fin gul dreng. Så kom der to sorte drenge lige efter og så en lille pause på en time så kom der en sort tæve.

Så ville Ketchup igen ud og tisse og løbe lidt omkring og tilbage i bassinet og passe hvalpe og sove i 2 timer. Hun sov så fast at jeg tænkte - okay det var skisme nok det.

Men så klokken ved 11 tiden fødte hun 2 hvalpe mere en sort tæve og en gul han. Og klokken 12 sluttede hun med en sort tæve - det tror vi i alle tilfælde. Hun har været så rolig og afbalanceret i hele forløbet at man skulle tro at hun var en erfaren tæve :-)

Det har været en stor fornøjelse at sidde på sidelinien og følge hvalpene komme til verden.

Kig forbi hvalpegalleriet og se billederne af de fine små nye hvalpe :-) R-kuldet er født og alle har det godt, herligt !


Ingen kommentarer:

Send en kommentar