Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

søndag den 31. maj 2015

4 uger gamle og nu med tænder :-(

Så er vi gået ind i den 5. leve uge og alle hvalpene har fuldt tandsæt som de er meget glade for og afprøver ved en hver given lejlighed.

Fra at der har været musestille og nærmeste fredeligt i Ketchups hvalpegård, er der nu skrig og skrål og knurren og gøen. Jo nu skal jeg da lige love for at de giver den gas. De er så søde og vi kan slet ikke stå for dem. Straks vi vil skifte en avis eller bytte et stykke legetøj ud så er de på os. De VIL have kontakt og sådan nogle hvalpe ELSKER vi - de skal helst komme susende og kaste sig over os.

R-ollingerne er skønne. De gør alt hvad de kan for at få kontakten og de nyder at være sammen med os straks vi byder dem en hånd. Alle gæster i huset kan heller ikke stå for dem og det er skønt at vores hvalpekøbere nusser med alle hvalpene også det kuld de ikke skal have hvalp fra.

Det er så vigtigt at hvalpene kommer i mange fremmede hænder og det må vi sige at vores hvalpe gør. Vi har mange besøgende til kuldene - det siger sig selv når 19 dejlige familier venter på at få sig en lille Brown Hunt'er ja så bliver det til mange mennesker.

Skønne børn har vi haft besøg af i de sidste par uger og det er virkelig guld. Børn der er rolige og fornuftige i deres omgang med hvalpene er virkelig et stort plus og dem har vi været heldige at der har været mange af de seneste 2 uger.

I denne uge er det tid til første ormekur og det er tid til at flytte til den udvendige hundegård. Det er helt tydeligt at hvalpene trænger til større omgivelser og selvom de har været en tur i køkkenet og løbe en gang om dagen så er det tid til at prøve kræfter med noget udendørs. Vi venter kun på at vejret bliver lidt bedre mere tørt :-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar