Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

tirsdag den 17. marts 2015

Forhåbentligt 2 uger drægtig :-)

I dag er det 17 dage siden at ketchup blev parret første gang og 15 dage siden anden parring. Hun er i mægtigt humør og har i dag gået to gode frie søg for motionens skyld, sammen med sin mor Pasta som måske snart er parrings klar.

Ketchup har forandret sig en del - hun er blevet noget mere rolig og hun tusser helst rundt i hælene af mig hele tiden. Hun gider ikke lege med Indy hvilket ellers kan være et stort hit, så jeg håber at disse forandringer er et lille signal om at hun er drægtig.

Hun er tydeligvis stadig hævet bag til og det er nok det bedste tegn på at hun er drægtig :-)

Vi får se det bliver SÅ spændende. Far Navy træner på livet løs. Alt den træning gav bonus i weekenden hvor han bestod vinderklasse på uoff. Working Test og ovenikøbet sluttede som WT5. Super seje dreng.

Den 3. april er han meldt på en officiel WT i vinderklasse så bliver det spændende om han gør det lige så fint der, det ville da ikke gøre noget selvom hans stribe af meriter er rigtig fin :-)

Et billede af Far Navy fra prøven i lørdags på post 2, hvor de fik 17 point for en fin dobbelt markering.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar