Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

søndag den 7. juni 2015

Det er hårdt at være R-ollingerne der er ældst....

Ketchups Rollinger er super seje. De er nu efter bare 5 dage i hvalpegården - flyttet til den anden hundegård og med et nyt græs areal til at lege på. Det har de taget i stiv pote. De er så super lette at flytte og gøre trygge. Solide hvalpe må vi sige dette kuld er.

De har i denne uge fået deres første ormekur og YES det væltede ud med spoleorm :-) Det er lidt sjovt at skrive YES men vi er faktisk altid glade når vores hvalpe har orm. Orm er super godt til at booste immunforsvaret og det styrker hvalpene. Så det var skønt med lidt orme og bare vildt ulækkert at samle lorte op ha ha !

Nå men ellers leger de og bliver stadig passet nidkært af deres søde mor, som også så småt er begyndt at syntes det er fedt at komme med ud at træne igen. Så tiden går og hvalpene vokser.

Nyd de skønne billeder af dem i galleriet - de bliver ikke sødere end netup nu.


onsdag den 3. juni 2015

Store flytte dag ...

Så er hvalpene flytte UD !!! Det er bare koldt og blæsende i Danmark i denne tid og rigtig øv men hvalpene har virkelig brug for at blive udfordret lidt mere på aktiviteter og på mere plads.

Vi har dem inde 2-3 gange i løbet af dagen og lege og nusse eller de får bare lov til at sove inde om aftenen. Men de nyder også at være ude og lege og at lege i deres inde rum i hundegården.

Her kommer lidt video fra køkken fræs og ude liv.




søndag den 31. maj 2015

4 uger gamle og nu med tænder :-(

Så er vi gået ind i den 5. leve uge og alle hvalpene har fuldt tandsæt som de er meget glade for og afprøver ved en hver given lejlighed.

Fra at der har været musestille og nærmeste fredeligt i Ketchups hvalpegård, er der nu skrig og skrål og knurren og gøen. Jo nu skal jeg da lige love for at de giver den gas. De er så søde og vi kan slet ikke stå for dem. Straks vi vil skifte en avis eller bytte et stykke legetøj ud så er de på os. De VIL have kontakt og sådan nogle hvalpe ELSKER vi - de skal helst komme susende og kaste sig over os.

R-ollingerne er skønne. De gør alt hvad de kan for at få kontakten og de nyder at være sammen med os straks vi byder dem en hånd. Alle gæster i huset kan heller ikke stå for dem og det er skønt at vores hvalpekøbere nusser med alle hvalpene også det kuld de ikke skal have hvalp fra.

Det er så vigtigt at hvalpene kommer i mange fremmede hænder og det må vi sige at vores hvalpe gør. Vi har mange besøgende til kuldene - det siger sig selv når 19 dejlige familier venter på at få sig en lille Brown Hunt'er ja så bliver det til mange mennesker.

Skønne børn har vi haft besøg af i de sidste par uger og det er virkelig guld. Børn der er rolige og fornuftige i deres omgang med hvalpene er virkelig et stort plus og dem har vi været heldige at der har været mange af de seneste 2 uger.

I denne uge er det tid til første ormekur og det er tid til at flytte til den udvendige hundegård. Det er helt tydeligt at hvalpene trænger til større omgivelser og selvom de har været en tur i køkkenet og løbe en gang om dagen så er det tid til at prøve kræfter med noget udendørs. Vi venter kun på at vejret bliver lidt bedre mere tørt :-)





onsdag den 27. maj 2015

Dagens hjemme video...

Jeg har optaget en lille video af Rollingerne i dag - de var så søde og sjove :-)  Jeg har givet de gule halsbånd på og det er de SÅ sure over så de er ikke så aktive beklager :-)


tirsdag den 26. maj 2015

Børne besøg og masser af udfordringer...

Hvalpene høre dagligt lyd CD med mange forskellige lyde. Jeg finder somregel noget at tage mig til uden for, for det er ikke så inspirerende at høre på for mig ha ha !

De tager alle lyde i stiv pote. Vi er også begyndt at støvsuge i deres hvalpegård og tabe ting der larmer (bøger, blikskåle, en pose med tomme dåser) i deres nærhed så de får en masse lyd påvirkninger. De er bedst til at komme sig over forskrækkelser som høje lyde i den 3. og 4. leve uge så der får de lidt ekstra så de lærer sig at håndtere og undersøge det som stresser dem.

I weekenden havde de besøg af en helt masse forskellige børn i forskellige aldre. Det var rigtig dejligt at de blev udsat for lidt børne pilfingre og også et par rolige teenagere som det bare var hyggeligt at blive nusset af. Cecilie kunne få dem alle til at sove straks hun tog dem op, i sine rolige hænder.

I den kommende tid så vil den stå på besøgsdage og der er allerede lagt datoer ind i menupunktet Besøgsdage.

Vi kan risikerer at være mange mennesker på sådan en besøgsdag. Sørg for at give plads til hinanden og vær opmærksom på, om det presser hvalpene at I er mange tæt omkring dem. Det kan være nødvendigt at lige trække sig lidt tilbage og bare kigge lidt på dem, mens de leger og så vente med at tage dem på skødet og hygge med dem, til de er faldet i søvn.

Jeg er sikker på at de rigtig gerne vil sove og blive nusset på skødet af jer, men de vil også rigtig gerne have plads at lege på i den korte tid de er vågne og de er så sjove at kigge på.

Det var ikke så længe før hvalpene er store og suser rundt og rusker og leger med alt hvad der byder sig til. Allerede i næste uge har de store flytte dag og skal ud og bo i hundegården og ud og lege i det skønne vejr der forhåbentligt snart kommer til Danmark.

Vi glæder os meget til at se jer på lørdag :-)



søndag den 24. maj 2015

Forberedelser, inspiration og lærering ....

At skulle have hvalp er en stor beslutning. Der er mange overvejelser ind over. Hvilken type hund, stor eller lille eller midt imellem. Hvilken race. Hvordan vælger vi den rette opdrætter og hvilken hvalp i kuldet passer til os.Det er nogle af overvejelserne en første gangs hundeejer gør sig.

Sports hundeføreren og jægeren har et klart defineret mål med anskaffelsen og de kigger stamtavler og resultater på forældre dyrene. De har en klar mening om køn og farve, men er som sådan mere interesseret i den rette kombination af forældre dyr, end hvilken hvalp de skal vælge. De tror ofte på at med den rette kombination af forældre så kan de vælge en hvilken som helst hvalp i kuldet.

Mit ansvar som opdrætter er at forsøge at vurderer mine hvalpekøbere grundigt. Vejlede dem i valget af hvalp, således at både hvalpen og dens nye ejer vil lykkes sammen. Uden at være for højt ravende så vil jeg gerne sige at det er noget vi er ret gode til.

Vi kender vores linier godt og vi har ofte solgt største delen af hvalpene inden de er født og det betyder at vi når at lærer vores kommende hvalpekøbere rigtig godt at kende. På den måde ved vi lidt om hundeføreren/familien hvalpen skal bo hos og passe ind i.

Allerede nu har R- hvalpene vist en stor portion personlighed. Vi har set modige, fornuftige, sociale, nysgerrige og aktive hvalpe. Det er et skønt kuld og jeg glæder mig meget til at følge dem for de er virkelig lovende syntes jeg. De er ret kønne også, ja kan de blive andet med de forældre ha ha ! Men jo fine lige ben, harmoniske i kroppen, virkelig kønne hoveder og udtryk og velansatte haler.

Nå det var nu slet ikke det jeg ville skrive idag ;-) Det jeg rent faktisk ville var at forberede jer lidt på gode træningsøvelser. En af mine skønne klikker guru'er Helle Lund Pedersen, fik i februar en skøn lille Toller hvalp- Cookie. Helle har lavet en træningsblog. Bloggen hedder Clever Cookies Corner :-)

Den blog kan jeg varmt anbefale jer at kigge på og følge. Start med marts måned og se de øvelser Helle laver på de små video klip og HUSK at læse vejledningen til video klippende ellers misser I nok noget undervejs.

Det er øvelser I kommer til at arbejde med hos os - så derfor kan det være nyttigt at se øvelserne udført inden i selv skal igang.

Jeg vil tillade mig at nævne at Helle er umådelig dygtig og derfor ser det legende let ud. Det er det ikke altid :-) og det kan tage lang tid at lærer hvalpen disse øvelser som Helle mester på meget kort tid. Men bloggen er meget inspirerende. Her kommer linket.

http://clevercookiescorner.blogspot.dk/2015_03_01_archive.html

lørdag den 23. maj 2015

3 uger gamle og sødere end sød :-)

R-ollingerne tager alle med storm i disse dage. De er SÅ søde. Jeg har mange gange skrevet i dagbøger fra vores kuld at den 3. uge er den mest interessante og det vil jeg stadig fastholde. Denne uge sker der så meget med dem motorisk og mentalt. De begynder at lege med hinanden og de undersøger og udforsker deres omgivelser.

De logre med deres små haler når man tager kontakt til dem og bedst af alt de har endnu ikke fået TÆNDER ha ha !

Jeg nyder dem rigtig meget. Om aftenen ser de fjernsyn sammen med mig - hvilket betyder at når de vågner og begynder at lege så kan intet TV program konkurrerer med dem - hvalpegården virker som en magnet :-)

Som nogen af jer måske har læst i Pasta's dagbog så havde vi en noget træls dag i onsdags hvor Pasta kom i akut kejsersnit og vi mistede 8 ud af 11 hvalpe. Rigtig mange af dem som var skrevet op til hvalp efter Pasta fik en stor skuffelse, for man glæder sig SÅ meget til hvalp og så blev det ikke alligevel øv. De som var skrevet op til hanner - har fået tilbudt hvalp efter Ketchup eller ZZ og har takket ja så nu er alle hvalpe solgt.

Vi har hver dag hvalpekøbere på besøg og det er rigtig hårdt ved os :-) Det er rigtig hyggeligt at have besøg og lærer vores hvalpekøbere at kende, men ofte er det sådan at det ene hold afløser det andet eller vi kan lige nå at gøre rent og fodre hvalpe, inden næste hold kommer. Så i disse dage er jeg lidt forpustet :-)
Ind imellem kan jeg faktisk heller ikke huske om de informationer jeg giver jer er sagt tidligere og jeg roder lidt rundt i jeres navne, det beklager jeg meget - og I må bærer over med mig, der er lige lidt rigeligt at holde styr på :-)

Når hvalpene er blevet en uge ældre så har I alle været på besøg mindst en gang. Så indfører vi besøgs dage og tidspunkter på dagen for at I ikke alle er der samtidigt, da det vil blive for meget for hvalpene. Vi skal nok oplyse dato og tid i god tid.