Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

fredag den 3. juli 2015

Pyha en urolig nat ....

Sikke en urolig nat vi har haft. Hvalpene har byttet lidt om på nat og dag i denne varme tid så de har leget og larmet i nat og til gengæld sover de nu ! Hmmm ved skisme ikke helt hvad jeg skal syntes om det.

Men med de temperaturer vi havde i går så var der ikke meget liv i dem i løbet af dagen så forståeligt nok havde de meget krudt der skulle brændes af i nat. Men det forstyrrede godt nok vores nattesøvn. Jeg prøvede at sprede godbidder ud over hele græsset i nat kl. 02.30 for at få dem beskæftigede lidt og kørt lidt trætte i hovedet. Det hjalp heldigvis så de sove ca. kl. 03.20 - det var i alle tilfælde sidste gange jeg kiggede på vække uret :-)

Nøj hvor de bare syntes det er kedeligt at være i haven nu - de vil have flere udfordringer og de kaster sig over os når vi tager dem med på tur. Det er helt tydeligt at de er klar til at flytte ud i nye omgivelser og møde andre udfordringer. Tiden hos os er brugt, der er ikke noget de ikke har undersøgt og de vil gerne se mere af verden :-)

De bliver også hentet lidt efter lidt og vi har fået dejlige tilbagemeldinger fra de som allerede er rejst - skønt at høre fra jer og høre at det går godt med poterne.

lørdag den 27. juni 2015

Blandede bolsjer ...

I dag har vi lavet familie sammenføring :-)

C-kuldet er flyttet ind til R-kuldet og T-kuldet er flyttet ind hvor C-kuldet boede.

Remix og Runner er blevet hentet og i aften bliver Royal hentet og så er der kun 4 Rollinger tilbage på matriklen.

Derfor valgte vi at prøve at lukke hvalpene sammen her i formiddag og det gik over alt forventning. De var så søde og sjove sammen og de tumlede og legede og hyggede sig rigtigt.

C-kuldet syntes det var mægtigt at der pludselig var nye legesager og udfordringer. Særligt sansegyngen brugte de tid på at lege på og sove på. Men også den del af haven som de ikke kendt blev undersøgt og leget i.

Rollingerne syntes det var mægtigt med nye legekammerater og der blev virkelig gået til den, med slås kampe og ræs om kap rundt på plænen. Både Tommy og jeg var i haven og holdt øje med om de lidt yngre C-hvalpe klarede sig godt sammen med de "gamle" og noget mere erfarende R-hvalpe. Det gik virkelig godt - så da alle var trætte faldt de i søvn sammen i 3 stakke - en stak inde i kassen, en stak i hundekurven ude og en stak i sansegyngen :-)

Der ligger billeder under uge 8 i galleriet - håber I kan hitte ud af hvem der er hvem for der er jo to orange, to gule og to lilla :-) der er også to sorte og to grønne men her har det ene sæt gul pels :-)

Nyd de skønne billeder af de to skønne kuld.

fredag den 26. juni 2015

Dyrlæge besøg og meget andet

Beklager de manglende opdateringer - men min ryg er virkelig dårlig så jeg har svært ved at finde energierne til andet end det som er mest vigtigt nemlig at være omkring hvalpene.

I mandags var de alle til dyrlægen og blive vaccineret og chippet. Det var et kuld skønne hvalpe, som fik SÅ meget ros af dyrlægen - ingen anmærkninger af betydning. En enkelt med en lille smule navlebrok som var så lidt at det går i sig selv, en enkelt med en mælketand der sad lidt snævert på overmunden - ellers var alle hvalpene super fine og trygge. De susede rundt og lavede ballade fra vi kom til vi gik.

Ingen af dem sagde et kny da de blev chippet, og det er bestemt min dyrlæges fortjeneste - de er bare super dygtige på Vrønding til at sørger for at aflede hvalpene med lidt godt A/D dåse mad mens de chippes og vaccineres. Herligt.

I ugen der er gået har de haft vikar og fantastiske Helle Stockfish, Anne Sørensen og Per Kejlstrup har passet hvalpene for os mens vi var på en todages træning i Sverige. Tusinde tak det var skønt at få lov at give den gas og ikke tænke på alt det der hjemme det nød vi.

Vel hjemme kunne vi se at hvalpene havde stor trivedes de var så skønne og veltilpasse.

I dag er den første hvalp rejst her til morgen - Store fine sorte Runner med det lyseblå halsbånd skal bo hos Gunnar i Hobro hvor han skal bruges til schweiss spor og hvis han bliver dygtig nok måske optages i Schweissregisteret - spændende !

I aften hente Nana sine fine sorte tæve Remix, som er hende med det røde halsbånd. I morgen aften henter Carsten og Birgitte fine Royal alias Balder som skal bo i Vejle - begge hvalpe kommer til træning hos os og det glæder vi os til at følge de to.

De to gule drenge bliver her en god uges tid endnu så Kristian og Jette, Nicolaj og Line er helt klar til at få dem hjem.

Så er der kun de to der skal til det store udland tilbage. Raska og Rutta. Smukke sorte piger og de skal jo passes - men jeg tror måske nok at jeg gerne vil have min lille Tweed passet istedet så Lena Nørgaard skal nok have fornøjelsen af mig lille bæst i stedet :-)

Vi får se hvordan det kan passes ind i den kommende tid - Kent og Gitte skal have fornøjelsen af en af pigerne :-)


mandag den 15. juni 2015

Rov dyr dag ....

I dag har hvalpene fået rå ben - okse ribben og de syntes det var SÅ godt !

Pludselig kom løverne på besøg og der blev knurret og forsvaret og gemt ben og også bare gnavet. Der ligger billeder i galleriet og her kommer lidt video.





De fik også deres frokost på græsset i dag. Det gør de nu hver dag resten af tiden hos os - de er super dygtige til at søge deres mad på græsset så de får brugt deres næse og draget sig lidt erfaringer på succes :-)


søndag den 14. juni 2015

Tid til opdatering....

Undskyld at jeg ikke har fået skrevet i alt for lang tid. Hvalpene har det super godt og de er fuld af ballade og sjov. Nøj hvor vi nyder dem og nyder at se dem tumle og lege.

Den anden dag fik de et telt med en tunnel ud af et hul i teltet - det kan jeg så bare sige jer at de ødelagde i løbet af nul komma dut. De slæbte rundt med hele teltet :-) lavede trækkeleg med teltet og var i det hele taget meget imponeret af at de kunne bære/slæbe af med så stor en genstand :-)

De er vildt renlige i dette kuld. De besørger altid langt væk fra hvor de leger og opholder sig og ofte går de helt over i buskene, super sejt.

I dag har de haft baby sitter på. Lone har været her i starten af eftermiddagen og sidst på dagen har Helle og hendes søster været her - det er bare super skønt at vores søde hvalpekøbere vil springe til at passe hvalpene når vi skal i byen. Tusinde tak Helle og Lone.

Hvalpene begynder lige så stille at ligne rigtige hunde - vi har en ret god fornemmelse af dem og den kommende uge hvor de skal lidt på tur - ja der bliver det spændende at se dem udfolde sig i nye omgivelser og  på køre tur i bil.

Jeg syntes det er et skønt kuld og jeg glæder mig helt vildt til at følge dem i fremtiden :-)

tirsdag den 9. juni 2015

Billeder i galleriet

Endelig en sommer dag hvor vi fik leget med vand og hygget ude og sovet trygt i vores hundekurv i den friske luft. Jow nu er det hvalpedage i skønt vejr og det nyder vi alle.

Hvalpene er vildt søde lige nu og de leger og er så skønne sammen. Der bliver kæmpet og sloges og udfordret og løbet. De er nysgerrige og undersøgende og meget meget søde :-)

I dag gik vi en lille tur rundt om bondegårdens ene længe og ind i ude køkkenet. Her legede de virkelig længe og det største hit var klart en tom fodersæk som larmede dejligt når de trampede på den. De fik også valgt lidt nyt legetøj i kurvene og så var det tid til en lur igen.


mandag den 8. juni 2015

Oplysninger til papir arbejdet :-)

De af jer der ikke allerede har sendt til mig, bedes sende mig en mail med navn, adresse, telefon og mail på den person, som skal stå som ejer af hunden.

For god ordens skyld vil jer også gerne have besked om hvilken dato I forventer at afhente jeres lille hvalp så jeg kan danne mig et lille overblik :-)

Flere af os har talt om det men når vi har besøgs dage skal jeg holde styr på rigtig mange samtaler så for at være sikker på at vi ikke misser noget så please send mig en mail :-)